Tre juridiske regeringsgrene er officielt etableret - lovgivende, udøvende og retslige. Medierne fik imidlertid titlen "fjerde" magt. I henhold til loven er massemedier ikke udstyret med magterettigheder, men i virkeligheden er det massemedier, der hurtigere kan påvirke situationen i samfundet.
Hvorfor medierne
Hvis medierne ikke har lovlige rettigheder og ikke er i deres magt til at tvinge offentligheden til at gribe ind, f.eks. For at betale en skat, i forbindelse med hvilken de kaldes ”den fjerde magt”?
Begrebet ordet "magt" inkluderer evnen eller evnen til at påvirke menneskers adfærd og handlinger, selv på trods af deres modstand og uvilje. Medierne er tæt knyttet til dette koncept, da det er baseret på formidling af forskellige former for information, som kan påvirke den offentlige mening og underbevidstheden. Journalister forsøger at gøre dette ved at ty til midler til transmission af information som pressen (magasiner, aviser) og elektronisk kommunikation (tv, radio, internet).
Denne indflydelse kan vise sig at være så stærk, at der opstår en slags konkurrence mellem de legitime og de "fjerde" myndigheder. Dette fremgår også af det faktum, at statslige myndigheder dannes som et resultat af valg, der hovedsageligt afholdes gennem et enormt system af statsansatte, og medierne kan tage tusinder af mennesker ud og blive genvalgt. Dette sker på trods af det faktum, at alle tre grene med legitim myndighed bringer den nødvendige og vigtige information til folk gennem medierne. Den enorme indflydelse i dette tilfælde manifesteres i det faktum, at folk undertiden har tillid til journalister mere end myndighederne selv.
Denne kendsgerning tjente som basis for, at massemedierne i dag blev en "fjerde magt" for samfundet.
