Thomas Nagel er en berømt amerikansk filosof. Forskeren gav et væsentligt bidrag til studiet af etik og altruisme. Derudover er han professor ved New York University of Philosophy and Law, hans undervisningserfaring er mere end 40 år. Nagel modsatte sig den neo-darwinistiske opfattelse af bevidsthedens opståen og kritiserede også kraftigt den forenklede tilgang fra samtidige til filosofi.
Tidlig biografi
Thomas Nagel blev født den 4. juli 1937 i byen Beograd, Serbien. Hans forældre var jøder. I årene med nazistyret flygtede de fra Tyskland og forsøgte at finde politisk tilflugt. I 1939 flyttede familien til New York, hvor unge Thomas tilbragte hele sin barndom.
Efter at have forladt skolegangen trådte Nagel ind på Cornell University ved Fakultet for filosofi, og i 1958 blev han kandidateksamen. Det var her, han først blev bekendt med filosofien om den berømte østrigske logiker Ludwig Wittgenstein, der havde en stor indflydelse på ham. Derefter besluttede Thomas at fortsætte sine studier på Oxford University. Takket være det prestigefyldte Fulbright-stipendium formåede han at få en uddannelse helt gratis. I 1963 forsvarede en ung forsker sin afhandling ved Harvard University, hvorefter han blev tildelt graden doktor i filosofi. Samtidig blev han venner med en fremtrædende analytiker John Rawls, som senere blev kendt som "den vigtigste politiske filosof i det tyvende århundrede."
Fra 1963 til 1966 underviste Nagel ved University of California og Princeton, hvor han underviste så berømte forskere som Susan Wolf, Shelley Kagan og Samuel Scheffler. I fremtiden modtog de alle verdensberømmelse og anerkendelse fra det videnskabelige samfund.
Et par år senere blev Thomas medlem af American Academy of Arts and Sciences samt et tilsvarende medlem af British Academy. I 2006 blev han valgt til æresformand for det amerikanske filosofiske samfund. For sin videnskabelige forskning blev han tildelt Rolf Shock-prisen og et æresdiplom fra University of Oxford.
Karrierevækst
Nagel offentliggjorde sin første filosofiske undersøgelse i en alder af 20. I løbet af sin karriere har han skrevet mere end hundrede videnskabelige artikler til forskellige tidsskrifter. Thomas tror stadig oprigtigt, at det er umuligt at finde det eneste rigtige syn på verden. I hans værker siges det, at der er et stort antal forskellige måder og metoder til at forstå vores praktiske og moralske principper. Derudover overbeviste forskeren konstant sine modstandere om, at sund fornuft bare er en opfindelse af menneskeheden, fordi hver enkelt repræsentant for samfundet faktisk har en speciel type tankegang. I sit arbejde, "Hvordan er det at være en flagermus?" Thomas forklarede, at objektiv videnskab ikke er i stand til at hjælpe mennesker fuldt ud til at kende sig selv, da hele processen med selvkendskab faktisk er baseret på en subjektiv tilgang.
Derudover har filosofen gentagne gange nævnt, at videnskab stadig ikke ved næsten intet om mennesket. Ikke desto mindre nævner han i sine skrifter konstant, at der i fremtiden vil være plausibel viden om sindet, som vil give individer mulighed for at erkende, hvad der ligger til grund for deres mentale og fysiske egenskaber.
Ønsket om at præsentere den menneskelige natur som et sammensat og struktureret system har ledsaget rationalisten i mange år. Så for eksempel kritiserede han på en af de videnskabelige konferencer retningen for fysikalisme, hvis tilhængere identificerede hjernens og bevidsthedens funktioner. Thomas var imidlertid overbevist om, at subjektivitet var det vigtigste træk ved bevidstheden, og derfor var ingen videnskabsmand i stand til at beskrive et menneskes mentale arbejde ved hjælp af objektive positioner. For en sådan storstilet undersøgelse er det altid nødvendigt at tage individuelle personlighedstræk som grundlag. Kun på denne måde kan man, efter hans mening, opnå bevis for en persons psykofysiologiske tilstand.
På samme tid havde Thomas Nagel temmelig interessante synspunkter på menneskelig udvikling. Han troede, at materialistiske filosofer ikke var i stand til at forklare de love, hvormed bevidstheden fungerer. I henhold til hans verdenssyn har sindet altid ledsaget mennesket, derfor er det en naturlig komponent. Baseret på en teoretisk forståelse var Thomas i stand til at bevise, at standardmetoden til livets opståen har mistet sin relevans. Nagel har altid gået ind for, at livet ikke er en række ulykker, men en konsekvent proces med menneskelig udvikling. Hans synspunkter blev delt af så prominente forsvarere af rationel betydning som Michael Behe, Stephen Meyer og David Berlinsky.
