Begrebet "levende løn" er blevet introduceret i lovgivningsmæssige retsakter og i hverdagen siden 1998. I sin kerne er det den monetære ækvivalent af værdien af "forbrugerkurven". Denne "kurv" er det mindste sæt fødevarer samt ikke-fødevarer og tjenester, der er nødvendige for at overleve. Hver region har sine egne leveomkostninger og sine egne omkostninger ved en forbrugerkurv, men i Moskva er de meget højere end i hele landet.
Omkostninger til forbrugerkurv
Omkostningerne ved forbrugerkurven bruges til at retfærdiggøre mindsteløn (mindsteløn). Værdien af mindsteløn bestemmer på sin side størrelsen af de sociale betalinger, som staten påtager sig for at opretholde socialt ubeskyttede kategorier af borgere. I forbindelse med konstant inflation er omkostningerne til fødevarer, industrivarer og tjenester en variabel, men vokser konstant. Desuden kan mængden og værdien af de varer, der udgør "kurven", såvel som den reelle inflation, i hver region være forskellige.
Ved afgørelser truffet af regeringen for de sammensatte enheder i Føderationen godkendes opholdsminimum for hver region kvartalsvis.
Russlands hovedstad er en by med føderal underordnelse, det vil sige, den er status som lig med føderationens emne, derfor bestemmes værdien af forbrugerkurven også for Moskva. Leveomkostningerne i Rusland som helhed udgjorde ifølge dekret fra regeringen for Den Russiske Føderation nr. 233 af 27. marts 2014 for IV-kvartalet 2013:
- pr. indbygger - 7326 rubler
- For ulykkelige borgere - 7896 rubler;
- for pensionister - 6023 rubler
- til børn - 7021 rubler.
I byen Moskva en levende løn i overensstemmelse med dekret fra Moskva-regeringen nr. 81-PP af 02.25.2014. beløb sig henholdsvis: 10965, 12452, 7908 og 9498 rubler. Til sammenligning er disse værdier for Moskva-regionen henholdsvis 8072, 8971, 6068 og 7724 rubler.
