Forbundsdagen er Forbundsrepublikken Tysklands enhedsparlament, som er statens øverste lovgivende organ. Parlamentet er dannet på grundlag af dets valg af tyske borgere gennem universelle frie valg i en periode på 4 år.
Brugsanvisning
1
FRG-forfatningen fastlægger ikke detaljerede regler for valgsystemet. For tiden er valgproceduren for Forbundsdagen reguleret af den føderale lov om valg i 1993. Retten til at vælge parlamentsmedlemmer tildeles tyske statsborgere, der har boet i staten i mindst tre måneder og er fyldt 18 år.
2
Denne stemmeret kaldes aktiv. Passiv stemmeret, det vil sige retten til at blive valgt til parlamentet, tildeles borgere, der er fyldt 18 år, som har tysk statsborgerskab i mindst et år og ikke fratages aktiv stemmeret. Der er ingen tærskel for valgdeltagelse i Tyskland.
3
Det tyske parlament består af suppleanter valgt på grundlag af hemmelige, generelle, frie valg for en periode på 4 år. Deputerede har immunitet, parlamentarisk skadesløsholdelse, og deres magt kan ikke afsluttes for tidligt ved tilbagekaldelse af vælgerne.
4
Valgloven fastlægger det samlede antal parlamentarikere på 631. Valget afholdes i henhold til et blandet valgsystem: halvdelen af deputerede vælges af valgkreds, den anden halvdel - af partilister (den såkaldte landeliste over partier).
5
Ved valg har hver vælger to stemmer. En stemme afgives for en kandidat til stedfortræder i valgkredsen, en anden stemme afgives for en landeliste over kandidater til et bestemt parti. I valgkredsen vinder kandidaten med flest stemmer. Tyskland er opdelt i 299 valgkredse med et enkelt medlem og udfylder således halvdelen af sædet i Forbundsdagen. Den anden halvdel af parlamentet er fyldt med kandidater på landelister over partier. Tyskland har 16 forbundsstater, så hver stat er en valgkreds med flere medlemmer.
6
For at bestemme antallet af mandater, der er opnået fra partilister, bruges Heire-Niemeyer-tællesystemet: alle de "anden stemmer", der er givet for partilisten for et bestemt parti, summeres og ganges med det samlede antal uddelte mandater. Derefter divideres det resulterende antal med det samlede antal afgivne "anden stemmer" for alle partilister. Således beregnes andelen af sæder for hvert parti i parlamentet. I fordelingen af mandater deltager kun de partier, der har samlet mindst 5 procent af stemmerne i hele staten.
