Fabler I. Krylova kendt for alle russere siden barndommen. Ved at huske digte som "Crow and Fox", "Wolf and Lamb" eller "Dragonfly and Maur" i skolen eller endda i børnehaven, er det få, der ved, at den russiske fabulist ikke var skaberen af disse historier.
Fabeln, et værk af satirisk og moralsk karakter, var aldrig udbredt i russisk litteratur. Fabler af A. Kantemir, V. Trediakovsky, A. Sumarokov og I. Dmitriev blev ikke inkluderet i den "gyldne fond" i russisk litteratur, nu glemmes de. Du kan kun nævne to indenlandske forfattere, der tydeligt har vist sig i denne genre: Ivan Krylov i det 19. århundrede. og Sergei Mikhalkov i det 20. århundrede. Men kun I. Krylov trådte ind i litteraturhistorien netop som en fabulist: hans komedier, tragedier og romaner er glemt, fablerne fortsætter med at blive offentliggjort, mange citater fra dem blev vingede ord.
Oprindelsen til fabler I.Krylova
Samtidige kaldte ofte Ivan Krylov "russisk Lafontaine." Den franske digter Jean de Lafontaine (1621-1695) var også berømt for sine fabler, og fra dette synspunkt er hans lighed med I. Krylov ikke i tvivl. Men sammenligningen af de to forfattere havde et andet vigtigt aspekt: I. Krylov lånte plottene til mange af hans fabler fra J. Lafontaine.
Fabeln "Ulv og lam" er tættest på den franske kilde. Det er nok at sammenligne begyndelsen på fabeln fra I. Krylov med den bogstavelige oversættelse af den første linje i fabeln af J. Lafontaine: "Den stærke er altid skyldig i de svage" - "De stærkes argumenter er altid de bedste." Selv detaljerne falder sammen, for eksempel "begge" digtere "måler" afstanden mellem karaktererne i trin.
Plotter af nogle andre fabler - "Dragonfly and Maur", "Crow and Fox", "Oak and Reed", "Frog and Ox", "Picky Bride", "Two Pigeons", "Frogs Begging for a King", "Pestilence of Animals" - også hentet fra La Fontaine.
