"Hot spots" på kortet over planeten - stedet for gamle og nye militære konflikter. År efter år bringer disse abscesser utallige katastrofer for befolkningerne i dem. Eksperter overvåger konstant de begivenheder, der finder sted på disse steder. Og de forsøger at forudsige, hvor den næste krigsbrand udbryder.
Planet hot spots
De mest intense begivenheder i de senere år har fundet sted i de følgende regioner på Jorden:
- Afghanistan;
- Irak;
- Afrika;
- Syrien;
- Gazastriben;
- Mexico;
- Filippinerne;
- Det østlige Ukraine.
Afghanistan
Den afghanske regering, der er tvunget til at bruge tid og energi på kampen mellem de krigførende fraktioner efter tilbagetrækningen af NATO-tropper i 2014, er ikke i stand til at opretholde fred i landet og borgernes sikkerhed.
I 2012 forværredes forbindelserne mellem USA og Afghanistan kraftigt. Højdepunktet af begivenhederne var masseskydningen af beboere i landdistrikterne i provinsen Kandahar, som blev begået af en amerikansk soldat. Blandt de 17 ofre for slaget var der ni børn.
Disse begivenheder førte til masseure og provokerede en række militære handlinger fra det afghanske militær.
Eksperter mener, at landets regerende elite i de kommende år stadig vil blive revet af skarpe modsigelser. Og partibanernes bevægelse i Taliban vil bestemt drage fordel af disse forskelle for at nå sine ekstremistiske mål.
Irak
Den shiitiske regering i Irak kommer i stigende grad i konflikt med andre etniske og religiøse grupper i landet. De herskende eliter forsøger at tage kontrol over alle magtinstitutionerne. Dette fører til en forstyrrelse i den allerede ustabile balance mellem shiitiske, kurdiske og sunni-grupper.
Irakiske regeringsstyrker konfronterer den islamiske stat. På en gang lykkedes det terrorister at inkludere flere byer i Irak som en del af deres "kalifat". Der er fortsat spænding i den del af landet, hvor kurdernes positioner er stærke, som ikke opgiver forsøg på at skabe irakisk Kurdistan.
Eksperter bemærker, at volden i landet bliver mere udtalt. Landet venter helt sikkert på en ny runde med borgerkrig.
Afrika syd for Sahara
Problemområder i Afrika:
- Mali;
- Kenya;
- Sudan;
- Congo;
- Somalia.
Siden 2012 er spændingerne begyndt at vokse i de lande på det "sorte kontinent", der ligger syd for Sahara. Listen over "hot spots" ledes af Mali, hvor som et resultat af et statskupp blev magten ændret.
En anden urolig konflikt er opstået i Sahel-regionen i det nordlige Nigeria. I de senere år har radikale islamister fra den latterlige Boko Haram-gruppe ødelagt tusinder af civile. Regeringen forsøger at anvende hårde foranstaltninger, men volden udvides kun: nye ungdomsstyrker slutter sig til ekstremistenes rækker.
I mere end to årtier hersker lovløsheden i Somalia. Hverken landets legitime regering eller FN's fredsbevarende styrker kan stoppe disse destruktive processer. Og endda indgriben fra nabolandene førte ikke til en ende på volden, hvis centrum blev radikale islamister.
Eksperter mener, at kun en afbalanceret og klar regeringspolitik kan ændre situationen i denne del af Afrika.
Kenya
Landet opretholder fortsat betingelser for konflikt. Kenya er kendetegnet ved høj ungdomsledighed, skræmmende fattigdom og social ulighed. De igangsatte sikkerhedsreformer blev suspenderet. Den største bekymring blandt eksperter er den stigende etniske fragmentering af befolkningen.
Truslen fra militante grupper, der bosatte sig i Somalia, stopper ikke. Svaret på deres angreb kan være en krigsførende reaktion fra det lokale muslimske samfund.
Sudan
Adskillelsen af den sydlige del af landet i 2011 løste ikke det såkaldte "sudanesiske problem." En lille lokal elite fortsætter med at akkumulere rigdom og forsøger at kontrollere magten i landet. Situationen på dette "hot spot" forværres af den voksende konfrontation mellem de folk, der udgør forskellige etniske grupper.
Det regerende parti er revet af interne opdelinger. En generel forringelse af social status og en recession i økonomien førte til øget utilfredshed blandt befolkningen. Kampen mod foreningen af store grupper i delstaterne Blue Nile, Darfur og South Kordofan vokser. Militæraktion ødelægger statskassen. Civile tab er blevet almindelige.
Ifølge eksperter døde mindst 200 tusinde mennesker under den såkaldte Darfur-konflikt, mere end to millioner blev flygtninge.
Regeringen bruger humanitær hjælp, der kommer til Sudan som et af forhandlingsværktøjerne. Dette gør massens sult blandt almindelige mennesker til et element i statens militære og politiske strategi.
Syrien
Konflikten i dette land forbliver i kølvandet på internationale nyheder. Antallet af ofre vokser. Vestlige medier forudsiger hver dag, at Assads ”regime” falder. Beskyldninger om bevidst anvendelse af kemiske våben mod folket i hans land fortsætter med at hælde ind i hans adresse.
Landet fortsætter kampen mellem tilhængere og modstandere af den nuværende regering. Den gradvise radikalisering af oppositionsbevægelsen vugger situationen, spiralen til militær konfrontation begynder at slappe af med fornyet kraft.
Den vedvarende vold styrker islamistenes position. De formår at samle dem omkring dem, der er skuffede over politikken med vestlige magter.
Medlemmer af verdenssamfundet forsøger hårdt at koordinere deres handlinger i regionen og omsætte konflikten til et politisk plan.
I den østlige del af Syrien har regerings tropper længe været ude af aktive kampoperationer. Aktiviteten af den syriske hær og allierede russiske styrker med den er flyttet til de vestlige regioner i landet.
I den sydlige del af provinsen Homs er amerikanerne chefer, der fra tid til anden kolliderer med pro-regerings tropper. På denne baggrund holder landets befolkning fortsat vanskeligheder.
Gazastriben
Mellemøsten er også på listen over problemregioner. Her er Israel, de palæstinensiske områder og Libanon. Den civile befolkning i regionen kontrolleres fortsat af lokale terrororganisationer, hvoraf den største er Fatah og Hamas. Fra tid til anden rammes Mellemøsten af raketangreb og kidnapninger.
En langvarig årsag til konflikt er konfrontationen mellem Israel og araberne. På Gazastriben vinder den palæstinensiske islamiske bevægelse, som Israel regelmæssigt fører militære operationer, gradvist styrke.
Mexico
Der er betingelser for konflikt på den anden side af planeten. I Nordamerika forbliver Mexico det "hot spot". Her fremstilles og distribueres narkotiske stoffer i industriel målestok. Der er kæmpe narkotikakarteller i landet, hvis historie går tilbage mere end et årti. Disse strukturer bistås af korrupte embedsmænd. Karteller kan prale af meget brede bånd: de har deres egne mennesker i hæren, politiet, i landets øverste ledelse
Blodige konflikter opstår konstant mellem krigførende kriminelle strukturer, hvori civilbefolkningen ufrivilligt er involveret. De retshåndhævende styrker og den mexicanske hær er involveret i denne løbende konfrontation, men succes i krigen mod narkotika-mafiaen har ikke været en succes. I nogle stater i landet har folk ikke tillid til politiet så meget, at de endda begyndte at oprette lokale selvforsvarsenheder der.
Filippinerne
I adskillige årtier er konflikten fortsat mellem regeringen og de væbnede grupper af islamiske separatister, der bosatte sig i det sydlige Filippiner. Oprørernes krav er dannelsen af en uafhængig muslimsk stat.
Da positionerne i den såkaldte “islamiske stat” i Mellemøsten-regionen blev kraftigt rystet, skyndte nogle af islamisterne fra denne region sig hen til Sydøstasien, inklusive Filippinerne. Filippinske regeringsstyrker udfører regelmæssige operationer mod oprørerne, som igen organiserer periodiske angreb på retshåndhævelse.
