Hver person beslutter selv troens spørgsmål om sig selv, da det udelukkende afhænger af ham, om han skal tro på eksistensen af Gud eller at benægte det, baseret på en eller anden reflektion. Og hvis det er ret vanskeligt at forstå troendes motiver, er ateisternes position meget lettere at forstå.
![Image Image](https://images.culturehatti.com/img/kultura-i-obshestvo/51/pochemu-lyudi-ne-veryat-v-boga.jpg)
Årsag versus tro
Faktisk kan mennesker, der benægter Guds eksistens, opdeles i to grupper. Den første inkluderer individer med kritisk tænkning, som kræver overbevisende bevis for et højere åndeligt princip. Som regel har sådanne mennesker et tilstrækkeligt udviklet intellekt, som gør dem skeptiske over for religiøs retorik.
Da der under moderne forhold ikke er nogen måde at videnskabeligt bevise, at Gud eksisterer, drager skeptikere en logisk korrekt konklusion om fraværet af et højere væsen, der styrer menneskelivet. Ateister opfatter manifestationerne af "guddommelig magt", som den officielle kirke kalder "mirakler", enten som en sammenløb af omstændigheder, eller som uudforskede naturfænomener, eller som svig og jonglering af fakta.
Det antages bredt, at tro er en bevidst afvisning af viden og forsøg på at bevise eller modbevise en erklæring ved en videnskabelig metode. Forskere fra to amerikanske universiteter hævder, at ateister altid har haft lidt højere IQ'er end troende. Dette skyldes det faktum, at jo mere en person er tilbøjelig til at forstå virkeligheden, jo mindre har han mulighed for tro.