En af de mest bemærkelsesværdige, men på samme tid vanskelige dele af at lære noget fremmedsprog, er studiet af ordsprog, ordsprog og forskellige velkendte udtryk, som ofte tilføjer talen til talen, og sætter taleren som en kender af sproget.
Men hvilke af de ordsprog, der let kan huskes og anvendes i en fælles tale?
Forskellen mellem ordsprog og ordsprog
Først inden man nærmer sig studiet af folkloreelementerne i et sprog, er det værd at forstå selve terminologien.
For engelsktalende mennesker er der ingen forskel mellem ordene “ordsprog” og “ordsprog”. For russere betegner ordsproget en komplet sætning (fraseologisk enhed eller formspråk), der ofte indeholder en slags folkelig visdom, mens et ordsprog betyder, at en russisk-talende blot betyder en sætning eller et farverigt udtryk ("big shot!").
Det er værd at bemærke, at ordspørgsmål ofte identificeres med udtryk, selvom dette ikke er korrekt. Et ordsprog er kun en sætning, ikke en sætning. Og formspråket er en udelelig fraseologisk enhed. Det eneste, der er fælles mellem dem, er, at de ikke kan oversættes til. sprog.
Den største vanskelighed ved at studere udenlandske ordsprog, ordsprog og formspråk er, at de ikke kan huskes logisk, fordi idiomer ofte ikke kan opdeles i komponenter uden at miste deres generelle betydning. Det samme sker på det russiske sprog: udtryk, der let forstås af det russiske folk, såsom "slå bukken", eller "efter ærmerne" i oversættelse vil være fuldstændig uforståelig for en amerikaner, en australsk eller enhver engelsktalende person.
Så det engelske "At vise den hvide fjer" (Rus. "Vis den hvide fjer") giver ikke mening hverken på engelsk eller på russisk, hvis du viser hver af værdierne for komponenterne i dette udtryk.
Den eneste mulighed for at huske eventuelle ordsprog og ordsprog er at proppe. Hvis det kræves at oversætte et fremmed udtryk til et andet sprog, uden at miste forfatterens udtryksevne, forsøger oversætteren at finde det tilsvarende formspråk eller ordsprog på det sprog, som oversættelsen udføres i.
