Mange spekulerer på, om Kristus frivilligt accepterede døden, eller om Gud Faderen sendte ham. Det antages ofte, at det var Faderen, der sendte Kristus. Samtidig indeholder evangeliet i sig selv et plot af Getsemane-bøn, hvor Kristus beder Gud Faderen om, at lidelsens kopp går forbi Frelseren. Den ortodokse kirke besvarer dog ellers det stillede spørgsmål.
I den ortodokse kristendom gives et klart svar på det stillede spørgsmål. Kristus accepterer lidelsen frivilligt til frelse for menneskeheden. I dogme er der begrebet Det evige treenighedsråd. Dette inkluderer ikke kun råd om skabelsen af mennesket, men også det oprindelige budskab fra treenighedsguden om menneskets fald og behovet for at redde sidstnævnte gennem døden på korset af den anden person i den hellige treenighed.
I evangeliet siger Kristus direkte, at han giver sit liv frivilligt: "Ingen tager mit liv fra mig, men jeg selv giver det væk" (Johannes 10, 18). Dette skriftsted viser tydeligt, at der ikke var nogen tvang fra Gud Faderen i relation til Frelserens offer på korset. Som nævnt tidligere blev denne måde at frelse af mennesker oprindeligt tilvejebragt af Det Evige Råd.
Med hensyn til bønnen i Getsemane Have er det værd at forklare følgende. I Kristus var der to naturer guddommelige og menneskelige. Kristus var som mand naturligt ”bange” for døden. Derfor skal bøn forstås som en menneskelig handling. For menneskeheden selv var Kristi død også unaturlig i den forstand, at der ikke var nogen synd på det (det er døden, der er konsekvensen af synd). Frelseren accepterer imidlertid frivilligt legemsdød og ligner sig selv med alle mennesker (undtagen synd).
Det er også værd at tale om de to vilje i Kristus (menneskelig og guddommelig). Et bestemt sted er det netop den menneskelige vilje i Kristus, der bliver talt om. Det er også værd at bemærke, at i Frelseren selv var den menneskelige vilje ikke i strid med den guddommelige vilje, men var synergistisk med den guddommelige vilje.
En anden passage i Bibelen, der angiver Kristi frivillige død, er en profetisk passage fra profeten Jesajas bog, der siger: "Hvem skal jeg sende, og hvem vil gå for os? Så svarede jeg, her er jeg! Send mig!" (6. kapitel, 8. vers). Dette sted er imidlertid en indirekte bekræftelse af Kristi frivillige død (i modsætning til passage af Johannesevangeliet).
Således var Kristi død frivillig. Gud Faderen tvang ikke Kristus til at gøre dette.
Et andet spørgsmål: til hvem blev korset ofret? I den ortodokse teologi er den mest dogmatiske korrekte opfattelse, at ofringen blev overført til hele den hellige treenighed.
