Euro er en fælles valuta, hvis indførelse blev omhandlet i Maastricht-traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union som en enkelt økonomisk zone. Indførelsen af euroen skyldes forskellige grunde, hvoraf nogle er økonomiske, andre er politiske.
Regionkonsolidering
En af hovedårsagerne til indførelsen af euroen var konsolideringen af hele den europæiske region. Hvis man ser på verdensøkonomien set fra dens centre, kan man se, at det er Nordamerika (USA og Canada), Fjernøsten (Japan, Kina og flere andre lande) og Vesteuropa (Den Europæiske Union). Tilstedeværelsen af en enkelt valuta er et meget stærkt værktøj til at kombinere landets industrikapacitet; det er også en løftestang i konkurrencen med andre økonomiske regioner.
Transaktionsomkostninger
Med indførelsen af Den Europæiske Union blev det besluttet at fjerne de fleste af hindringerne for den frie økonomiske udvikling i Europa som region. Den Europæiske Union skulle betyde fri bevægelighed for mennesker, varer og kapital, hvilket ville være umuligt, hvis der konstant var overførsler fra en valuta til en anden. Derudover ville transaktioner uundgåeligt blive gennemført med tab, hvilket ville føre til en afmatning i den økonomiske udvikling i alle lande i Vesteuropa.
Eliminering af markedssegmentering
Mange varer i europæiske lande inden indførelsen af euroområdet varierede meget i værdi. Dette blev især bemærket på eksemplet med nogle fødevarer, alkohol og tobaksvarer og banktjenester. Med indførelsen af eurozonen blev priser, skønt ikke helt, men alligevel ret afbalancerede, da nationale valutaer ikke længere tjener som en hindring for den frie bevægelighed for varer mellem lande. Derudover er der nu ingen hindringer for adgang til markedet for mange virksomheder: en enkelt eurozone har fjernet denne barriere.
Bekæmpelse af inflation
I den nylige fortid var der 11 centralbanker i Europa, der i fællesskab bekæmpede inflation, på trods af at alle havde deres egne interesser. Nu er der Centralbanken, der fører en fælles politik. Indførelsen af euroen forenklede ikke kun banksystemet og gjorde den økonomiske situation mere pålidelig, men reducerede også behovet for europæiske lande i valutareserver.
