Når en person beslutter at begå selvmord, tror han ikke, at han begår en frygtelig dødssynd. Livet er den skat, som Herren gav ham. Og kun han kan tage det væk. Der er dog særlige tilfælde af frivillig død.
Ingen tilgivelse
Hver kristen har et livskors. Gud lægger ikke en byrde på nogen ud over hans kræfter. Herren hjælper med at overvinde lidelsens og syndige fristelser for dem, der vender sig til ham gennem bønner.
I enhver synd kan du oprigtigt omvende dig. Der er tid til dette. Et selvmord frarøver sig omvendelse. Derfor kan Herren ikke tilgive ham.
Et selvmord mener, at ved at dræbe sig selv vil han for evigt være fri for lidelse. Men sjælen dør ikke med kroppen. Hun fortsætter med at lide. Nu er det for evigt.
De, der besluttede sig for en frygtelig synd, er sikre: der er ingen vej ud i deres situation. Herren vil fortælle dig vejen ud og ikke en. Du skal bare spørge ham om det.
Selvmordsforbrydelsen er, at han vilkårligt afslutter et liv, der ikke kun tilhører ham. Men også til Gud, der gav mennesket det til perfektion. Et selvmord giver afkald på sine livsopgaver og glemmer dem, der er tæt på ham.
Ifølge kirkekanoner, begraver de frivilligt deres eget liv ikke i kirken. De kan ikke begraves på kirkegårde. Husk i mindebønner og rekvisitter.
Hvem betragtes som selvmord?
Kirken henviser også til selvmord som de dræbte i en duel, de dræbte under røveri af kriminelle, mennesker, der døde som følge af dødshjælp. Og selv dem, der er mistænkt for selvmord. For eksempel, hvis han druknede under ukendte omstændigheder.
Selvmordsbomber inkluderer døde ekstreme sportsentusiaster. De tog bevidst risici ved at vide, at farlig underholdning kunne ende i døden.
Alkoholikere, stofmisbrugere og rygere dræber også langsomt sig selv. Sandt nok rangerer kirken ikke selvmord som død fra hårdt drikke. Det antages, at de på grund af forvirring af fornuft ikke giver rede for deres handlinger.
For dem er undtagelsen
De nægter ikke kirkehukommelse kun til selvmord, der lider af mental lidelse. Der gøres en undtagelse for dem. Pårørende skal tage et certifikat fra den medicinske institution, hvor den uheldige person blev registreret og skrive en tilsvarende andragende til bispedømmets biskop.
