At få succes på det litterære område er ikke så enkelt. Dette kræver talent og udholdenhed. Olga Slavnikova besidder fuldt ud de nødvendige evner.
Startbetingelser
Iagttagelse af mennesker har længe bemærket, at uralerne har et frugtbart klima for kreativitet. Musikere, kunstnere og forfattere fødes her uanset den aktuelle politiske situation. Olga Aleksandrovna Slavnikova blev født den 23. oktober 1957 i en familie af sovjetiske ingeniører. Forældre boede i Sverdlovsk. Et barn fra unge negle voksede op i et gunstigt miljø. Pigen var vant til systematisk arbejde og nøjagtighed. Olga lærte at læse og tælle tidligt. Der var en masse bøger i huset, og hun læste alt.
I skolen studerede Slavnikova godt. Deltog aktivt i det offentlige liv og amatørkunst. Hun foretrak sine foretrukne fag i matematik og fysik. På by- og regionale olympier i matematik vandt hun præmier. Samtidig besøgte hun sektionen for elskere af russisk litteratur. Da det var tid til at vælge en specialitet resten af hendes liv, besluttede Olga at gå ind i journalistafdelingen på det lokale statsuniversitet. Huset godkendte åbent ikke datterens valg.
Spor til erhvervet
Forfatterens biografi udvikles under påvirkning af forskellige omstændigheder. Olga Slavnikova modtog en journalistisk uddannelse og kom til at arbejde i redaktionskontoret for det berømte Ural-magasin. Som redaktør måtte hun læse de manuskripter, som forfatterne bragte og sendte pr. Mail. Arbejdet er meget trættende og endda skadeligt. Derefter blev de relevante værker redigeret og forberedt til offentliggørelse på magasinets sider. Et dårligt eksempel er smitsom, og efter et stykke tid forsøgte hun selv at skrive noveller og noveller.
Slavnikovas værker optrådte regelmæssigt på siderne i hendes oprindelige tidsskrift og i kollektive samlinger af unge forfattere. Den første historie, med titlen "Freshman", kammeraterne i butiksgulvet tog lang tid og nægtede at udgive. I mellemtiden er der sket irreversible ændringer i landet. Den sovjetiske magt blev erstattet af demokrati og markedet. Olga besluttede at udsætte skrivningen og udøve boghandel. Forretning, som de siger, gik ikke. Og i midten af 90'erne satte hun sig igen ved computertastaturet.
