Etik og kommunikationskultur skabes, så mennesker har mulighed for at tale sekulært uden at bruge uanstændige ord. Misbrug er imidlertid en integreret del af det sproglige, en universel måde at udtrykke følelser på, så lingvister og andre sprogspecialister er opmærksomme på dens undersøgelse.
Brugsanvisning
1
Først skal du finde ud af, om der er en forskel i begreberne "mate" og "forbandelse". På det russiske sprog findes der et temmelig omfattende antal fornærmende ord, der er uanstændige, bande, uaftrykbare. De fleste af dem blev ikke altid betragtet som usømmelige og på en gang havde de endda en undertekst af ros. I dag er der blandt forbandelserne en separat gruppe kaldet uanstændige ord.
2
Traditionelt inkluderer sværgning navnene på kønsdelene og deres dele samt samlebilledet. Derudover betragtes alle mulige ændrede og udglattede former af disse ord som uanstændige. På et tidspunkt skelne V. Dahl, der indsamlede materiale til sin forklarende ordbog, ikke uanstændige udtryk i en separat kategori, i sine noter eksisterede de sammen med alle hverdagslige udtryk.
3
Efter definitionen af dårligt sprog skal det bemærkes, at ordet "tæve" ikke er uanstændigt, det er bare navnet på hundernes køn. Mand - henholdsvis "mandlig", hunkøn, "kvindelig". Ligesom der er en opdeling i "kat" og "kat", "tyr" og "ko", "ram" og "får".
4
Strengt taget er dette ord ikke engang en forbandelse, fordi sådanne udtryk er afvisende, bande, nedsættende. En liste over dem findes i specielle sektioner af ordbøger, men "tæve" findes ikke der. Ellers måtte ordene "ged", "hest", "svin" og mange andre tilskrives der.
5
Det skete imidlertid, og årsagerne hertil kan blive et emne for hele undersøgelsen, at holdningen til ordet "tæve" er speciel. Og at kalde en person så meget mere stødende end en "hund" eller "hund". Derfor er der i dag en misforståelse om, at dette begreb henviser til uanstændigt. Dette er naturligvis ikke tilfældet på dette stadie af sprogudvikling, selvom "tæve" over tid muligvis kan migrere til sektionen for dårligt sprog, der findes allerede sådanne eksempler i historien.
6
Forudsætningerne for en sådan overgang er ret overbevisende. F.eks. Kan man endda finde i seriøse publikationer om hundeopdræt adskillelsen af hvalpe ikke til “hanner” og “tæver”, men i “drenge” og “piger”, hvilket per definition er forkert, da drenge og piger stadig er mennesker. En sådan genforsikring kaldes hyperkorrektion, men en sådan forskel opfattes som ganske tilstrækkelig.
7
På denne vej bruger mange moderne online-publikationer om grammatik og andre dele af sproget, der taler om definitionen af ordet "tæve", allerede to fortolkninger:
- kvindelige hunde;
- useriøs vellystig kvinde (uhøflighed).
Men selv dette på ingen måde bringer dette ord tættere på sværgede ord.
- Oprindelsen af øgenavne
- Gramota.ru
