"Lærerne fra Vladimir Monomakh" er et litterært monument fra det 12. århundrede skrevet af storhertugen af Kiev Vladimir Monomakh. Nogle kilder henviser til værket som "Instruktionen af Vladimir Vsevolodovich, " "Vladimir Monomachs testament til børn", "Instruktion til børn." Værket kaldes den første sekulære prædiken.
"Foredraget" blev holdt i samlingen af manuskripter af grev Musin-Pushin, der indsamlede monumenter fra russisk oldtid. Kun tilfældigt forsvandt arbejdet ikke under Moskva-ilden i 1812: det blev taget kort før katastrofen af Karamzin. Det var med ”Vladimir Monomachs lære”, at traditionen for at diskutere etiske spørgsmål i russisk litteratur begyndte.
Komposition historie
Essayet indeholder mere detaljerede oplysninger end i "Tale of Bygone Years" information om begivenhederne i 1070-1110'erne. Arbejdets historie har næsten tusind år. Det er gennemsyret af tro på ophøjelse af moralske standarder, ophøjet tro på godt, leder efterkommere til fredens vej og rådes til at glemme alle uoverensstemmelser af hensyn til et fælles fælles mål.
Når man studerer et gammelt litterært monument fuldt ud, er det nødvendigt ikke kun at læse teksten nøje, men også være opmærksom på den historiske kontekst. Det var på denne baggrund, at vismanden i herskerens råd stod mere levende ud. Vladimir Vsevolodovich ledede forskellige regioner i Rusland, inden han blev storhertug af Kiev i 1113. Han var en monomakh af naturen af sin mor, der var datter af den byzantinske kejser Konstantin Monomakh.
Den fremtidige Grand Duke voksede op i en anspændt atmosfære. Han overlevede tilfældigvis en hel række interne stridigheder, militære konflikter med Polovtsy, som blev en alvorlig trussel mod den gamle russiske stat.Nogle fakta fra den personlige biografi om Vladimir Vsevolodovich skal være opmærksomme på, når man analyserer arbejdet. Vladimir Monomakh blev adskilt fra mange unge fyrster ved hans fantastiske fred. Så han nægtede krav på Kiev-tronen efter hans fars død til fordel for sin ældre bror.
Der blev naturligvis sørget for prioritet i traditionerne, men i mange lignende situationer begyndte konflikter mellem en relativ til magten, der svækkede landet.
De vigtigste postulater
Monomachs vigtigste position var tro på Gud. Herefter følger hans valgte adfærdsstrategi, godkendt og understøttet af kristendommen. Prinsen holdt sine ed, hjalp de fattige og svage, værdsatte de ældste og førte en retfærdig livsstil. I sit essay påpegede han behovet for et retfærdigt liv.
Linealen bemærkede også behovet for bønner. I Monomachs vilje spores også et mere gammelt motiv. Det bemærkes, at gæstens ærbødighed var særlig vigtig for herskeren. Fra umindelige tider var der en uskrevet kode, hvorefter vedtagelsen af en gæst i huset var obligatorisk, uanset tid og levevilkår. Den eneste acceptable betingelse for at møde en fremmed var det fabelagtige "foder, drikke og lægge i seng."
Den rejsende, der så på lyset, var ukrenkelig. Der blev ikke engang stillet et spørgsmål om, hvem der kom fra og hvor. Kun rejsende selv kunne fortælle dette efter eget ønske, selv efter at han blev accepteret af værterne. Testen afspejler helheden af ideer om dagligdags og religiøs moral. Som en klog politiker var Monomakh imod statens fragmentering. Han blev overbevist om, at tørsten efter magt brød statens stabilitet. I internecine-kampe med brug af intriger og involvering af eksterne militære styrker så forfatteren kun knuste Ruslands velbefindende.
Vladimir Vsevolodovich selv øgede ikke indflydelsen af hans orden. I henhold til historien vides det, hvad efterkommerne fra efterkommere resulterede i at analysere ”lærdomme af Vladimir Monomakh” og lytte til de kloge råd, der blev givet der. De tatarisk-mongolske tropper fejede gennem Rusland besejrede fyrsterne, der var faldet fra hinanden og etablerede deres egen styre i århundreder.
Emnet for kristne værdier er også blevet rejst. Forfatteren kaldte til at tro på Gud for at hjælpe de nødlidende. På samme tid var herskeren ikke talsmand for en fuldstændig afvisning af krige. Som politiker er det umuligt at sikre befolkningen og landet som helhed uden militær magt.
Funktioner ved værket
En historisk kilde viser, at Monomakh deltog i mange kampagner og indgik dusinvis af aftaler. Dette er historien om prinsen selv. Det kan ikke argumenteres for, at forfatterens handlinger er objektivt retfærdige. Men de giver altid udtryk for hans lands interesser. Så efter at have accepteret en anmodning om hjælp fra en bedrager og krævet Byzantiums trone, forstod Monomakh, at der var et bedrag. Kampene mellem Konstantinopel og Kiev sluttede i mangel af alvorlig succes, og aftalen forseglede et dynastisk ægteskab.
Vladimir Vsevolodovich var en uddannet mand. Der er mange citater i hans arbejde, især fra Bibelen. Dette bekræfter ikke kun herskerens udviklede moral, men også hans undersøgelse af spørgsmålet, før han skriver sin vilje til børnene. Sammensætningen nævnte mange russiske byer. De er blevet store centre, for eksempel Kursk, Novgorod, Vladimir, Rostov. Andre har mistet deres tidligere betydning. Deres eksempler er Starodub, Berestye, Kordno. Takket være prinsens bemærkninger om jagt efter orner, hjorte, ture, videnskabsfolk konklusioner om deres levesteder. Det viser sig, at ved hjælp af et litterært monument forskellige videnskaber modtog information.
Det er umuligt at læse den gamle tekst i originalen uden særlig forberedelse. Årsagen er den for stærke forskel mellem det russiske sprog i det tolvte århundrede og det moderne. Det udtrykkes ikke kun ved at skrive, men også ved udtale. For eksempel er bogstaverne "nus small" og "nus large" forsvundet, i lang tid er der ikke noget bogstav "yat". Moderne læsere ved ikke, hvad der tidligere lyder hårde og bløde tegn.
Det er et alvorligt problem at læse den originale tekst. Derfor bruges oversættelser til analyse. Tilpasninger ledsages normalt af mange noter. Dette forenkler arbejdet med tekst i høj grad. Kommentarer er skrevet af professionelle historikere. Dette giver dig mulighed for ikke at henvise til leksikonet og andre kilder, mens du studerer hvert spørgsmål. På trods af den enorme forskel i stavemåde har der ikke fundet nogen væsentlige ændringer sted i strukturen for grammatikken i det russiske sprog. Denne situation giver mulighed for at se de stilistiske træk og litterære teknikker, som forfatteren bruger.
