Den globale økonomiske krise, der begyndte i 2008, er blevet særlig alvorlig for nogle lande med økonomiske problemer. For eksempel var Grækenland i Europa en af de sårbare stater. For at forstå den aktuelle situation i dette land skal du vide grundene, der har forårsaget negative ændringer i dens økonomi.
![Image Image](https://images.culturehatti.com/img/kultura-i-obshestvo/79/pochemu-nachalsya-krizis-v-grecii.jpg)
På trods af den fælles valuta og andre elementer i økonomisk integration er udviklingen i eurozone-landene ganske ujævn. De vellykkede økonomier i Frankrig og Tyskland sameksistere med Grækenland og Spanien, som med jævne mellemrum optager lokale kriser.
Den græske økonomi var i stand til aktivt at udvikle sig efter indtræden i euroområdet. Dog var denne chance ikke fuldt ud udnyttet af hende. Gennem deltagelse i paneuropæiske økonomiske programmer fik Grækenland adgang til lån, som regeringen kortsigtigt udnyttede. Statsgælden steg, men de modtagne midler blev brugt irrationelt, for eksempel til at opretholde et betydeligt personale af embedsmænd.
Den offentlige sektor i Grækenland har en fremtrædende plads i økonomien - den producerer op til halvdelen af bruttonationalproduktet. Imidlertid bremser det også udviklingen i økonomien i visse områder - private producenter på grund af begrænsninger kan ofte ikke fuldt ud konkurrere med staten. På grund af lån voksede både ansatte hos ansatte og deres lønninger. Dette blev dog ikke ledsaget af en reel stigning i statens indtægter og arbejdskraftens produktivitet. Forværrende virkning blev givet af korruption, som staten ikke effektivt kunne kæmpe for.
For at øge sin popularitet gik regeringen også op til at øge de sociale ydelser, såsom pensioner. Det bidrog også til væksten i budgetunderskuddet. Samtidig steg problemerne med at betale skat, hvilket reducerede budgettets genopfyldning markant.
Alle disse negative tendenser overlappede den globale økonomiske besætning, hvilket især forårsagede et fald i antallet af turister og tab i sektoren, der var så betydningsfuld for landet. Statsgæld oversteg landets årlige BNP, og budgetunderskuddet steg til 10%. Den græske krise blev endda en trussel mod euroen, som et resultat af hvilke andre EU-lande blev tvunget til at gribe ind. Flere programmer blev udarbejdet, hvorefter den græske økonomi skulle komme ud af en langvarig recession.