Befolkningen er en af de vigtigste træk ved staten. Motivets genstand og genstand er de mennesker, der bor inden for territoriet. Det er han, der udgør de vigtigste aspekter af den offentlige politik.
![Image Image](https://images.culturehatti.com/img/kultura-i-obshestvo/21/naselenie-kak-priznak-gosudarstva.jpg)
Brugsanvisning
1
Staten forener mennesker, der bor på dens territorium, i en enkelt helhed. Deres tilknytning til en bestemt stat bestemmes gennem betingelserne for statsborgerskab (eller statsborgerskab). Det kendetegner et stabilt politisk og juridisk forhold mellem samfund og staten, bestemmer deres rettigheder og pligter i forhold til hinanden.
2
Befolkningen er forenet på statens territorium uanset deres nationale, religiøse, racemæssige tilknytning. Staten på den ene side forener mennesker og danner et integreret territorialt kollektiv - landets befolkning og på den anden - den deler sig. Opdelingen af befolkningen i små territoriale grupper udføres for at optimere den offentlige administration. Eksempler på adskillelse er regioner, distrikter osv.
3
Befolkningen danner det menneskelige miljø. Her er interpersonelle, kommunikative, familie, geopolitiske relationer. dvs. det er befolkningen, der tjener som middel til dannelse af de primære interesser for enkeltpersoner, der opfordres til at beskytte staten. Befolkningens tilstand og dens udviklingsniveau afhænger i mange henseender af staten. Det skaber de nødvendige betingelser for dens udvikling.
4
Samfundet er et styret system og fungerer som et objekt for regeringen. Der er tre tilgange til at beskrive forholdet mellem staten og samfundet. Ifølge en af dem er staten designet til at styre alle sociale processer. Den anden antyder tværtimod, at statens deltagelse i befolkningens liv minimeres. Endelig er den tredje tilgang grundlaget for dannelsen af demokrati. Ifølge ham er hvert kontrollemne på samme tid dets objekt.
5
Et vigtigt kvalitativt tegn på befolkningen er personlig frihed. Desuden er det obligatorisk at tilhøre staten. Dette er forskellen mellem befolkningen som et træk ved staten og forskellige fagforeninger, der er forenet med princippet om selvbestemmelse. Forholdet mellem frihed og tvang bestemmes af typen politisk regime i staten. Autoritære regimer begrænser den enkeltes frihed markant.
6
Hver borger har fri bevægelighed og retten til at vælge de mest komfortable levevilkår for sig selv. Derfor er populationen en variabel kategori. Det er kendetegnet ved en konstant og variabel sammensætning. Variabilitet er kendetegnet ved et koncept som migration. Det kan forekomme både i staten og mellem forskellige lande. Udviklingsniveauet afhænger i vid udstrækning af den socioøkonomiske situation for den enkelte i staten.