Rum og tid er de vigtigste kategorier i filosofi. Sammen med begrebet bevægelse hænger de direkte sammen med de objektive egenskaber ved at være. De første ideer om tidens og rumets natur stammer fra antikken, da en person oplevede verden omkring sig.
Brugsanvisning
1
I hverdagen forstår en person rum og tid bogstaveligt og intuitivt, uanset det begrebs filosofiske indhold. Mennesker af erfaring ved, at alle materielle genstande har fysiske dimensioner og omfang. Ændringen af tid på dagen og sæsonbestemte ændringer i naturen har længe indikeret for mennesker, at alle begivenheder har en bestemt varighed.
2
Med fremkomsten og udviklingen af filosofisk viden begyndte forholdet til tid og rum at ændre sig. Nogle tænkere, såsom Epicurus og Democritus, betragtede disse kategorier som et uafhængigt grundlæggende væsen, som kan eksistere uafhængigt af stof og uden for det. Disse filosoffer antog, at der mellem stof, rum og tid er de samme forhold som mellem individuelle stoffer eller elementer.
3
Et andet synspunkt blev holdt af Aristoteles og Leibniz. Disse filosoffer betragtede tid og rum som et enkelt system med relationer, hvor de bestemmes af samspillet mellem de materielle objekter, der udgør verden. Uden for et sådant interaktionssystem blev rum og tid tomme abstraktioner, der ikke havde uafhængigt indhold.
4
Hvis rummet betragtes fra moderne videnskabsperspektiv, er det strukturelle træk ved materie, måde og form for dens eksistens. Rummet er en multidimensionel kategori. Udtrykkene "udvidelse" og "uendelighed" bruges ofte i forhold til det. I filosofi giver rumkategorien kun mening i det omfang, at den materielle verden kan struktureres.
5
Tid er en anden form for materie. Det fremstår i filosofien som en måde hvorpå materielle objekter og fænomener kan ændre sig. Udtrykkene "varighed", "flow", "flytning", "fortid", "nutid" og "fremtid" er vidt brugt til at beskrive tidskategorien. Moderne fysisk og filosofisk viden antyder, at tiden har egenskaberne for retningsbestemmelse og irreversibilitet.
6
Indførelsen af relativitetsteorien, som Albert Einstein havde foreslået i videnskaben, gjorde det muligt at afklare indholdet af de filosofiske kategorier af tid og rum. Det viste sig, at de er uløseligt forbundet både med hinanden og med den kontinuerlige bevægelse af stof, hvilket danner et enkelt og udeleligt rum-tid kontinuum. I henhold til konklusionerne fra relativitetsteorien kan tid og rum kun eksistere som egenskaber for den materielle verden, og deres egenskaber bestemmes af tyngdekraften.
