Parlamentets rolle i samfundet er at udtrykke folks vilje, vedtage love og påvirke processerne med at styre budgettet, skatter og globale ændringer i landet. Det russiske parlament består af to kamre - det øverste og nederste, der har forskellige opgaver i lovgivningsprocessen.
Brugsanvisning
1
I et land, hvor der er planlagt magtfordeling, er parlamentet en af regeringens grene. Der er tre af dem: lovgivende, udøvende og retslige. Parlamentet er lovgiver, fordi kun dets repræsentanter har ret til at stille op til drøftelse og vedtage love. Parlamentet er et repræsentativt organ, dvs. parlamentarikere repræsenterer landets befolkning, dets indbyggere, udtrykker deres vilje og interesser. Parlamentet repræsenterer i modsætning til de lokale myndigheder interesserne ikke for en del af befolkningen, siger en region eller by, men for hele nationens vilje.
2
Som et nationalt lovgivende organ løser parlamentet ikke private og sekundære problemer, men tager aktivt del i vigtige samfundsspørgsmål og fastlægger lovgivningsmæssigt globale ændringer i landet. Parlamentet foreslår ikke kun drøftelser og vedtager love og ændringer til dem, men vedtager også statsbudgettet, overvåger dets midler, fastsætter skatter, fastlægger betingelserne og reglerne for valg af statens højeste embedsmænd, for eksempel præsidenten, regeringen, reglerne for godkendelse af ministre og premierministre Minister, valg af dommere.
3
Parlamentets særlige rolle kan bemærkes i spørgsmålet om indrømmelse af den nuværende præsident, en tillidsafstemning i regeringen, udnævnelse af en amnesti, afholdelse af internationale aftaler, krigserklæringen og etablering af fred.
4
De fleste parlamenter i verden har en opdeling i to huse - det øverste og nederste. Lovgivningen i det moderne demokrati kræver, at mindst et af parlamentets kamre vælges, det vil sige, det indeholder repræsentanter, der blev valgt af landets befolkning i forskellige regioner. Medlemmer af parlamentets underhus kaldes deputerede, medlemmer af overhuset kaldes senatorer.
5
I Den Russiske Føderation kaldes parlamentet Forbundsforsamlingen og består af to kamre. Forbundsrådet er parlamentets øverste hus, og statsdumaen er parlamentets underhus. Forbundsrådet består af 170 udnævnte senatorer (to fra hvert emne i føderationen), mens statsdumaen består af 450 valgte deputerede.
6
Ideen med at opdele parlamentet i to huse er at vedtage love i flere faser. For det første fremsættes og diskuteres regninger af parlamentets underhus, som undertiden vedtager adskillige aflæsninger for dette. Hvis loven vedtages af parlamentets underhus, skal den ofte godkendes i overhuset, først derefter kan loven betragtes som vedtaget og træde i kraft. Parlamentets øverste hus har kun ret til at gribe ind i lovgivningsprocessen, hvis lovforslaget ændrer landets forfatning.
