I den kristne tradition betragtes Bibelen som den vigtigste bog. Det består af to dele - Det Gamle og Det Nye Testamente. I ortodoksi kaldes Bibelen Hellig Skrift. Det Nye Testamente er ikke en bog, men en samling af flere historiske og moralske værker fra de hellige apostle.
Kanon for bøgerne i Det Nye Testamente inkluderer 27 værker, hvis forfatterskab tilskrives de hellige apostle. Det Nye Testamente begynder med de fire evangelier. De hellige apostle Markus, Matthew, Luke og John skrev evangelierne. Disse bøger fortæller om Jesu Kristi jordiske liv, fortæller om hans fødsel, offentlige tjeneste, mirakler, død, opstandelse og himmelfart. Oversættelsen af evangeliet betyder "gode nyheder." Bøgerne forkynder den fælles menneskelige frelse, som Kristus opnåede.
Den næste bog i Det Nye Testamente er Apostlenes handlinger. Forfatteren er evangelisten Luke. Denne bog er historisk. Hun fortæller læseren om apostlenes aktiviteter, deres forkyndelse, mirakler samt missionærernes handlinger fra de hellige apostle.
Der er syv sammenføjede epistler til apostlene til kristne i det nye testamentes kanon. De hellige James og Judas skrev et brev hver, Peter to hver, og Johannes teologen forfatter tre forsonende epistler. Bøgerne giver råd og vejledning til kristne om de grundlæggende regler i det kristne liv.
Foruden epistlerne er der beskeder til de enkelte kristne kirker. Den hellige apostel Paulus krediteres 14 værker, der forklarer de grundlæggende sandheder i kristen lære og etik. I moderne videnskab kan forfatterskabet af visse epostler af Paulus dog udfordres. F.eks. Antages det, at brevet til hebreerne blev skrevet af en anden person.
Den sidste bog i Det Nye Testamente er Johannes Evangeliets åbenbaring. Dette arbejde er det vanskeligste at forstå og fortolke. Det fortæller om verdens ende, antikrists udseende og Kristi anden komme. Forfatteren bruger en masse billeder, der er svære at opfatte.
