Blandt de mange ferier, der fejres af den ortodokse kirke, er der store. De fejres af troende især højtideligt og bredt. Påske betragtes som den vigtigste kristne ferie, og de 12 mest markante helligdage er også den mest markante.
Rullende tolv helligdage
De troende kristne kalder påskeferie. Grundlaget for denne vigtigste kirkeferie er sagnet om den mirakuløse opstandelse af Jesus Kristus, som blev korsfæstet på korset ved dommen fra det jødiske hof-sanhedrin. Ideen om opstandelse er central i kristendommen, derfor har en ferie til ære for denne begivenhed en særlig rolle.
Den kristne påske fejres den første søndag efter den ægtevægt og fuldmåne, forudsat at den aldrig skulle falde sammen med den jødiske. Påsken er således en "vandrende" ferie, der falder på forskellige antal hvert år.
Tre andre vigtige tolv helligdage er bundet til påske - Herrens indgang til Jerusalem, Herrens himmelfart og dagen for den hellige treenighed.
Herrens indgang til Jerusalem kaldes også palmesøndag; den fejres den sidste søndag før påske. Denne ferie er baseret på evangeliets legende om, hvordan Jesus Kristus, inden hans martyrdød og opstandelse, ankom til Jerusalem, hvor folket, hilsen ham, kastede palmetræer på vejen foran Jesus.
På den 40. dag efter påske fejres Herrens himmelfart. Det er baseret på evangeliets legende om Jesu Kristi opstigning til himlen i nærværelse af hans disciple.
I Rusland blev treenigheden fusioneret med den slaviske ferie Semik, dedikeret til vegetationens ånder. Herfra kom skikken med at dekorere huse på treenigheden med grønne omgivelser og køre rundt i danser omkring bjørken.
Festen for den hellige treenighed er baseret på historien om Helligåndens nedstigning på apostlene på den 50. dag efter påske. Den ortodokse kirke lægger særlig vægt på denne begivenhed og fortolker den som Jesu pagt for at bringe kristendommens budskab til alle nationer.
