Menneskehedens historie er en række militære konflikter. I løbet af århundreder ændrede de krigende partiers våben og troppernes taktik. Men målene for moderne krigføring forbliver de samme: det er beslaglæggelse af territorier, undertrykkelse af fjendens modstand samt fjernelse af dets politiske, militære og industrielle potentiale.
![Image Image](https://images.culturehatti.com/img/kultura-i-obshestvo/01/kak-vedutsya-sovremennie-vojni.jpg)
Brugsanvisning
1
Moderne krig begynder ofte med aktiv politisk træning. For at opnå indflydelse i en fremmed stat prøver aggressoren at bruge promoveringen af sine protater til politiske strukturer og myndigheder i et andet land. En sådan skjult aggression bliver ofte til et direkte pres på en suveræn stats magt og pålægger en potentiel modstanders vilje.
2
Nogle gange passer resultatet af politisk indflydelse ikke den angribende, især hvis "offeret" bevarer evnen til at modstå en andens politiske vilje. I dette tilfælde anvendes taktikken for at føre "fløjls" -revolutioner eller direkte væbnede indgreb i statens indre anliggender. Det sædvanlige påskud i dette tilfælde er "gendannelse af demokrati" eller undertrykkelse af "terroristers" modstand. Den politiske fase af aggression udvikler sig til direkte militære handlinger.
3
De fleste moderne krige finder sted inden for et begrænset område. Men dette betyder overhovedet ikke, at lokale militære operationer ikke kan dække store områder. Et eksempel er den globale krig mod international terrorisme, der føres af Amerikas Forenede Stater over hele verden. Hvis en politisk gruppe ikke passer til den amerikanske regering, sidestilles den med en terrororganisation og bliver et genstand for aggression.
4
Moderne krige er af total art, fordi de ikke kun dækker hele det fysiske rum, hvor en person bor, men også det mentale rum. En af de magtfulde faktorer ved moderne militær konfrontation er informationskrigen, der udkæmpes i tv, på radioen og på Internettet. For dem, der er involveret i militære konflikter, flyder information fra alle sider, hvoraf de fleste er tendensrige og ikke kan verificeres.
5
Den særlige karakter af moderne krigsførelse er forbundet med en ændring i målene for militære operationer. Hvis aggressoren i tidligere tider forsøgte at opnå fjendens overgivelse og vælte den legitime regering, prøver han nu at "opløse" statsmagten og rejse tvivl om selve dens eksistens. Sådanne taktikker gør modstand fra ”offeret” meningsløs, fordi det bliver uklart, hvad der nøjagtigt skal beskyttes.
6
Krig i den moderne tid er langvarig. Kampe kan ofte ikke reduceres til en enkelt afgørende kamp eller række af slag. Et eksempel er militær konflikt i Irak, Syrien og Afghanistan. Fra tid til anden gennemfører en af partierne en afgørende militær operation, men dette fører kun til en midlertidig lokal sejr uden at påvirke krigens samlede resultat.