Dagen for nattvarden med de hellige i Kristi legeme og blod for en ortodoks person er en særlig triumf. Derfor skal en person på dette tidspunkt på en speciel måde redde sin sjæl og krop fra synd ved at prøve at tilbringe dagen gudfrygtig.
En troende er forberedt på det ortodokse nattverd med særlig trængsel, fordi dagen for nattverd med de hellige mysterier er en ferie for en kristen. Kirken opfordrer folk til at forberede deres sjæle til communion af helligdommen ved hjælp af faste og en speciel bønregel, som inkluderer visse kanoner, samt en opfølgning, der læses direkte til nattverd. Hvis en kristen, med dyb tro og forståelse for den kommende begivenhed, går ind på nadveren, oplever den menneskelige sjæl særlig glæde.
Kirken anbefaler, at folk afholder nattverdsdagen retfærdigt og ærbødigt og tænker over evigheden. Dette er ikke tilfældigt, fordi en kristen i liturgien kommunikerede med Gud. Vi kan sige, at nadveren gør en person hellig indtil sidstnævnte falder. Derfor skal ikke den kristne forsøge at afstå fra synd, ikke kun på nadveren, men hele den efterfølgende tid efter at have deltaget i nadveren.
På nadverden anbefales det at læse de hellige tekster fra Bibelen (især Det Nye Testamente). Det vil også være nyttigt at slutte sig til skabningerne fra Kirkens hellige fædre. For at trænge ind i hele dybden af nadvernes betydning kan en ortodoks kristen henvende sig til de helliges lære om dette hellige nadver.
Umiddelbart efter nattetid skulle en ortodoks person takke Gud ved at læse specielle takksigelsesbønner, der er offentliggjort i mange bønbøger. Efter nadveren skal en praktiserende kristen ikke glemme cellebønens regel.
På dagen for Herrens nattverd forsøger den troende at minimere underholdningen: for eksempel at se tv, overdreven latterliggørelse. Blødhed, ledighed (såvel som anden usømmelighed) er ikke tilladt. En troende bør ikke spytte på dagen for hellig nattelse.
Derfor skal dagen for natteliv for en kristen, der er speciel, bruges til at reflektere over hvad der er sket og bestræbe sig på så længe som muligt for at bevare sjælens renhed og hellighed tildelt gennem forening af menneske med Gud.
