Dan Henderson er en pensioneret amerikansk MMA-fighter. Blandt hans resultater er mesteren Pride FC-promoveringstitler i to vægtkategorier på én gang (weltervægt og midterste). Derudover blev han i 2011 mester for MMA-organisationen Strikeforce blandt lette tunge vægte.
![Image Image](https://images.culturehatti.com/img/kultura-i-obshestvo/64/henderson-den-biografiya-karera-lichnaya-zhizn.jpg)
Deltagelse i OL og de første sejre i MMA-turneringer
Dan Henderson blev født den 24. august 1970 i Downey, Californien. I 1992 og 1996 gik han til de olympiske lege i sommeren som en del af det amerikanske græsk-romerske wrestlingsteam, men kunne ikke vinde en eneste medalje.
I 1997 blev Dan en fighter i blandet kampsport (MMA) og optrådte i denne egenskab på Brazilian Open. Inden for rammerne af dette mesterskab demonstrerede Dan strålende arbejde i jorden og i racket og besejrede alle sine modstandere.
Et år senere, i 1998, optrådte Henderson på UFC 17 - et af de tidlige UFC-promoveringsprogrammer. Inden for en aften besejrede han Allan Goes og Carlos Newton og tjente sympati fra begge fans i publikum og seere. Det er interessant, at Newton knækkede Hendersons kæbe med en af slagene, men han fortsatte med at kæmpe, og til sidst anerkendte dommerne ham som den stærkeste.
Den tredje MMA-turnering i Hendersons biografi var en turnering kaldet "Rings: King of Kings Tournament 1999", der blev afholdt i de japanske byer Tokyo og Osaka. 32 krigere kæmpede for sejren her, inklusive ganske berømte figurer af MMA-verdenen (f.eks. Gilbert Avel og Antoniu Nogueira). Men ingen af dem kunne stoppe Henderson - han vandt alle sine 5 kampe og blev den retmæssige ejer af mesterskabsremmen.
Atletens karriere fra 2000 til 2009
I 2000 begyndte Henderson at optræde i regi af MMA-kampagnen Pride Fighting Championships. Det var under samarbejde med Pride FC, at han besejrede krigere som Murilo Roy, Renato Sobral, Vanderlei Silva, Vitor Belfort, Renzo Gracie. Og det lykkedes ham at blive mester for denne kampagne to gange: i 2005 i gennemsnit (op til 83 kg) og i 2007 weltervægt (op til 73 kg).
I efteråret 2007 underskrev Henderson en kontrakt med UFC. På UFC 75 mødtes han med Quinton Jackson. Kampen var stædig, kampen varede i alle fem runder. Men som et resultat besluttede dommerne enstemmigt, at Jackson stadig var stærkere. Indtil udgangen af 2009 havde Henderson fire kampe mere i UFC - i en tabte han, og i tre vandt han.
Dan Henderson på Strikeforce
I 2010 blev Henderson en fighter i en sådan MMA-organisation som Strikeforce. Og allerede i det næste år opnåede han et let tunge mesterskabsrem her (og på det tidspunkt var han allerede over fyrre). Efter en sådan succes inkluderede den autoritative portal Sherdog ham i sine TOP 10 bedste MMA-krigere.
En af Hendersons mest markante slag i Strikeforse er kampen mod Fedor Emelianenko i juli 2011. Dette var forresten den amerikanske tungvægtsdebut. Som bekendt endte denne kamp i det irriterende nederlag af en atlet fra Rusland. I den første runde sendte Henderson Emelianenko bevidstløs med en kraftig overkut, hvorefter dommeren afbrød kampen.
Fighterens nye tilbagevenden til ottekanten
Så begyndte Henderson igen at tale i UFC (dette skyldtes især, at Strikeforce som organisation ophørte med at eksistere). I yderligere fem år trådte jagerflyet konstant ind i ottekanten, men han havde flere nederlag i denne periode end sejre.
Hendersons sidste kamp fandt sted den 8. oktober 2016 på UFC 204. Det var en duel til mellemvægtens titel (Henderson var i rollen som udfordrer). Hans modstander i dette tilfælde var Michael Bisping. Der var episoder i slaget, da Henderson dominerede og påførte sin modpart alvorlig skade. Men som et resultat anerkendte dommerne stadig Bisping som vinderen. Henderson annoncerede derefter sin pensionering ved MMA.
I alt havde Henderson 47 professionelle kampe i blandet kampsport, og 32 af dem vandt.