Pirate Party (svensk. Piratpartiet) - et svensk politisk parti, der går ind for en radikal ændring af den nuværende lovgivning om intellektuel ejendomsret, ophavsret, patenter og beskyttelse af borgernes information til beskyttelse af personlige oplysninger samt for at øge gennemsigtigheden af magten. Partiet identificerer sig ikke med hverken den venstre eller den højre politiske fløj og ønsker ikke at gå ind i nogen politiske blokke.
Piratbevægelsen i Sverige begyndte at dukke op i foråret 2005, da kampagnen mod den frie distribution af filer og for streng overholdelse af forlagets ophavsret fik fart. Især med hjælp fra den amerikanske sammenslutning af filmselskaber og musikdistributører blev de største piratservere i Europa beslaglagt. Et åbent brev fra et antal svenske musikere, såsom Niels Landgren og Roxette, førte til en debat om ændringer i ophavsretten. I løbet af disse drøftelser blev det foreslået at bøde brugere, der krænker ophavsretten under fildeling.
Historien
Denne diskussion, som til trods for betydelig offentlig skrig, ikke bragte væsentlige resultater og ikke fandt forståelse for politikere, inspirerede den 34-årige Ricard Falkving til at oprette et piratparti. Efter hans mening måtte hver betydelig social bevægelse gennemgå tre stadier: at tiltrække opmærksomhed på problemet af individuelle aktivister, tackle problemet i det videnskabelige samfund og en vellykket politisk gennemførelse. Da de to første faser for copyright-problemet var løst, men ingen politisk bevægelse gav opmærksomhed på dette problem, besluttede Falkving at oprette et piratparti.
Festen blev afholdt den 1. januar 2006. Samme dag kl. 20:30 lokal tid åbnede sit websted, og nyheden om opkomsten af et politisk parti af en grundlæggende ny type spredte sig hurtigt på Internettet. Partiets første program var ret radikalt og foreslog fuldstændigt at ophæve ophavsretten samt afslutte Sveriges medlemskab af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendom og Verdenshandelsorganisationen. En seks-trins plan blev præsenteret på stedet, hvor den første var indsamlingen af mindst 2.000 underskrifter, der kræves for at registrere et politisk parti hos den svenske valgkommission. For at partiet kunne deltage i valget til det svenske parlament den 27. september 2006, måtte underskrifterne indsamles inden 4. februar (skønt den officielle færdiggørelse af indsamlingen af underskrifter var planlagt til 28. februar). Det krævede antal underskrifter blev imidlertid samlet på mindre end en dag. Indtil morgenen den 3. januar blev indsamling af underskrifter stoppet. På det tidspunkt underskrev parterne 4.725 personer (trods det faktum, at personoplysninger var obligatoriske).
Inden for en måned var de krævede underskrifter allerede samlet på papir, og den 10. februar var alt klar til at indsende en ansøgning om deltagelse i valget. I den indledende fase kunne et festbidrag på 5 SEK betales via SMS, men efterfølgende blev selskabsgebyrerne helt annulleret. Slashdot- og Digg-webstederne spillede en betydelig rolle i populariseringen af partiet og dets politiske opfattelse uden for Sverige.
I fremtiden skal partiet skaffe midler til valgkampagnen, vælge kandidater til parlamentet, udskrive stemmesedler, oprette grene i alle byer i Sverige med en befolkning på over 50 tusinde indbyggere. Der blev også arrangeret en fundraising-kampagne med det formål at rejse 1 million kroner.
Siden mediernes optræden er mediernes opmærksomhed omdannet til piratpartiet. Partiets grundlæggerens interview var på forsiderne i svenske aviser. I løbet af den første uge, hvor Piratpartiet eksisterede, blev rapporter om det offentliggjort i mere end 600 svenske og 500 engelsksprogede medier. I de første to dage af sin eksistens blev partiets websted besøgt af mere end 3 millioner internetbrugere. En meningsmåling foretaget af avisen Aftonbladet viste, at mere end 57% af befolkningen støtter oprettelsen af et sådant parti.
Partiledere var sikre på, at deres parti ville overvinde barrieren på fire procent og gå til parlamentet, da det anslås, at omkring 1, 2 millioner mennesker bruger fildelingsnetværk i Sverige, og for mindst tre fjerdedele af dem er spørgsmålet om retten til gratis fildeling af grundlæggende betydning.
I flere dage var hovedtemaet for diskussion i Sverige spørgsmålet om ophavsret og principperne for formidling af information. Partiets største interesse var, ud over at kritisere begrænsningerne i formidlingen af information foreslået af justitsminister Thomas Bodstrom (som det senere viste sig at blive foreslået under amerikansk pres), retten til fri information og dannelse af en retsstatsforhold. For at beskytte retten til at udveksle information har partiet desuden udviklet en ny “darknet” -tjeneste, der giver brugerne mulighed for at få en IP-adresse, der ikke kan spores gennem en sikker VPN-kanal.
Ved parlamentsvalget den 17. september 2006 modtog hun 34.918 stemmer, hvilket er 0, 63% af det samlede antal vælgere, der deltog i afstemningen. Piratpartiet indtog tiendepladsen og overvinde ikke passagehindringen. Hvis partiet vandt mindre end 1%, ville det blive kompenseret for at udskrive stemmesedler, og hvis partiet modtog 2, 5 procent støtte, ville partiet modtage midler til den næste valgkamp.
Efter nederlaget i valget i 2006 blev partiets strategi ændret. Partiets ungdomsfløj blev oprettet - Unge pirat (svenske. Ung Pirat), som er den tredje største ungdomsfløj i det svenske politiske parti, der kun er nummer to til ungdomsforeningerne i Moderateriet og Socialdemokratiet. Ungdomsfløjens vigtigste opgave er at uddanne nye politikere til at deltage i partiet. Det er vigtigt, at ungdomsfløjet hovedsageligt finansieres over budgettet fra skatteindtægter og modtager omkring 1, 3 millioner kroner finansiel bistand til trods for, at de ideer, som organisationen har givet udtryk, især vedrørende afvisning af copyrightaftalen, er imod regeringens holdning.
I den nye version af partiets program fra januar 2008 blev der mere opmærksom på ønsket om at demokratisere samfundet, skabe et frit marked, civilsamfundet og indføre informationssikkerhed. Den nye version af programmet bevarede de grundlæggende bestemmelser om ophavsret og intellektuel ejendomsret, som blev erklæret, selv da festen blev oprettet.
I 2008 deltog partiet aktivt i en kampagne mod udkastet til IPRED-direktiv, der faldt ned i historien som en "blogstorm". Efter at den svenske regering støttede dette direktiv steg partistøtten lidt. Den 8. december afholdt partiet et bredt publiceret rally med titlen "Dagen for tiltrædelse af piratpartiet" (svenske Gå-med-i-Piratpartiet-dage), der opfordrede til at tilslutte sig partiet i protest mod vedtagelsen af IPRED. Handlingen bragte succes: næsten 600 nye medlemmer kom med dagen før festen.
I februar 2009 tog Piratepartiet en aktiv rolle i at støtte tiltalte i retssagen mod ejerne af The Pirate Bay, som blev anklaget af det svenske anklagemyndighed, International Federation of Phonogram-producenter og American Film Association, for at krænke ophavsret til musik og tilskynde andre til at deltage i ulovlige aktiviteter. På grund af spændingen forårsaget af denne begivenhed omkring emnet med ophavsret den 18. februar, er partiets popularitet steget markant. Efter at have reduceret antallet af partimedlemmer fra 9.600 i begyndelsen af 2007 til 7.205 i november 2008, på den tredje dag efter starten af processen, nåede antallet af partimedlemmer et rekordhøjt niveau på 10.000, og i slutningen af marts 2009 var antallet af medlemmer nået 12, 5 tusind.
Den 1. april trådte direktivet om beskyttelse af intellektuel ejendomsret (IPRED) i kraft i Sverige, der indførte betydelige begrænsninger for udvekslingen af lyd- og videofiler, hvilket resulterede i, at trafikken i Sverige faldt med 30%. Repræsentanter for Piratpartiet udtrykte sin bekymring over situationen og mente, at iværksætternes interesser ikke skulle skade almindelige borgere, hvilket skaber en negativ præcedens for virksomheder at invadere borgernes privatliv. Men deres modstandere betragtede dette som en drivkraft for overgangen fra befolkningen fra ulovlig fildeling til den lovlige erhvervelse af video- og musikproduktion
Som et resultat af retssagen blev skaberne af The Pirate Bay - de svenske programmører Peter Sunde, Gottfried Svartholm, Fredrik Ney og deres sponsormillionær Karl Lundstrem - idømt et års fængsel og multi-million bøder. Dette bidrog til en markant stigning i partiets popularitet: hvis partiets antal under retssagen voksede til næsten 15 tusind mennesker, så vokste det efter meddelelsen om den forrige dom i de første syv timer med tre tusind. Den næste dag, i protest mod domstolsafgørelsen, afholdt partiet en demonstrationsrally, der samlede omkring 1.000 mennesker. I løbet af de næste 10 dage oversteg antallet af partimedlemmer 40 tusind, og det trådte ind i top tre af de største svenske politiske styrker.
Partiets mål var at få plads i Europa-Parlamentet efter valget i 2009, som partiet havde forberedt sig til at deltage i siden 2006. Partiets vigtigste paroler ved valget var at opretholde principperne om privatlivets fred på Internettet, borgerlige friheder og udviklingen af et åbent samfund.
I Europa-Parlamentet fik Piratpartiet først et sæde, som Christian Yengstrom indtog, og efter at Lissabonaftalen trådte i kraft fik partiet ret til et andet sæde, der blev erhvervet af den 22 år gamle Amelia Andersdotter, der blev det yngste medlem af Europa-Parlamentet. I Europa-Parlamentet tiltrådte partiet den grønne gruppe - Den Europæiske Fri Alliance og sagde, at ideologien i denne gruppe er tættere på dem, og de vil støtte denne gruppe i alle spørgsmål, hvor de ikke har deres egen holdning.
Efter resultatet af valget den 19. september 2010 modtog partiet 38.491 stemmer, hvilket er 0, 65% af det samlede antal vælgere, der deltog i afstemningen. Således indtog Piratepartiet niende plads og blev landets mest populære uden-parlamentariske politiske styrke.
Efter valget i 2010, hvor partiet ikke gik til parlamentet, erklærede partiets næstleder Anna Troberg, at der var bedrageri ved valget mod små partier, såsom Piratpartiet og Feministinitiativet, beskyldte især medlemmerne af valgkommissioner for stemmesedler fra førende partier blev placeret meget mere bekvemt for vælgerne, og i nogle sektioner var stemmesedler for små partier generelt fraværende. Dagen efter valget kommenterede partileder Rikard Falkving valgresultaterne og noterede sig, at han betragter dem som en sejr for partier, der ikke er interesseret i vigtige borgernes spørgsmål, bemærkede, at partiet havde den bedste valgkamp i sin historie og skitserede partiets fremtidige planer.
1. januar 2011 skete der ændringer i partiets ledelse: Efter at have fejret partiets femårsdag, trådte dets grundlægger, Rikard Falkving, af som partiformand og sagde, at han ville forblive i partiets ledelse, men skulle bruge mere tid på at tale og popularisere piratbevægelsen uden for Sverige. Den nye leder af partiet var Anna Frokinges tidligere førstepræsident Anna Troberg, der ifølge den tidligere partiformand vil være i stand til at popularisere partiets program for dem, der ikke forstår den tekniske side af spørgsmålet.
Den 10. januar samlede den nye partileder en ny gruppe - det operationelle lederteam, som bliver partiets første organ, der ikke er samlet, men live. Holdet blev ledet af Anna Troberg selv og partisekretær Jan Lindgren, teamet inkluderer også dem, der er ansvarlige for bestemte arbejdsområder (kampagne, uddannelse, kommunikation og informationsteknologi), fem regionale repræsentanter, den tidligere partiformand Rickard Falkving (som ansvarlig for "evangelisering") og Christian Yengstrom (som repræsentant i Europa-Parlamentet). Også på denne dag blev der annonceret en ny fireårig handlingsplan, der giver mulighed for politisk og ideologisk udvikling, afholdelse af træninger og målrettede aktioner.
Festprogram
I henhold til partiets version 3.4, der blev godkendt den 12.-25. April 2010, sætter partiet sig tre hovedopgaver
Udviklingen af demokrati, beskyttelsen af privatlivets fred. Ifølge partimedlemmer hersker atmosfæren af overvågning og kontrol over det personlige liv i det svenske samfund. Piratpartiet insisterer på streng overholdelse af menneskerettigheder, ytringsfrihed, rettigheder til kultur og personlig udvikling samt beskyttelse af borgeres private oplysninger. Partiet kræver streng kontrol med magtanvendelsen og forfølgelsen af borgerne. Diskriminering på religiøs, etnisk, politisk, alder, seksuel eller anden grund anerkendes som uacceptabel. Det foreslås at udvide fortrolighed ved korrespondance ikke kun til almindelige ark, men også til e-mail, SMS og andre teknologier, især takket være ophævelsen af datalagringsdirektivet. "Pirates" foreslår at anerkende adgang til Internettet som en af de grundlæggende borgerrettigheder, såsom retten til rent vand og adgang til telefonkommunikation. Partimedlemmer planlægger at gøre adgangen til Internettet lige for alle med ret til adgang til alle websteder og protokoller uden undtagelse, og udbydere, der ikke opfylder disse betingelser, får ikke adgang til at sælge deres tjenester. Internetudbydere skal på sin side være helt fritaget for ansvar for de oplysninger, der er downloadet af deres brugere. Partiet planlægger at gøre processen med offentlig administration og beslutningstagning så gennemsigtig og åben som muligt samt beskytte demokratiske værdier både i Sverige og i hele Den Europæiske Union.
En fri kultur og reform af copyright-love. Piratpartiet mener, at ophavsret bør tilskynde til oprettelse, udvikling og formidling af kulturelle værker, da fri adgang til kultur for alle på lige vilkår er gavnligt for samfundet som helhed og foreslår derfor at skabe balance i ophavsretten. Ifølge parten skal copyright primært sikre forfatterens ret til et navn og ikke begrænse adgangen til værker. Partiet finder det især nødvendigt at sikre fri adgang til klassiske litteraturværker, film og sange samt fri distribution af ideer, viden og information. Parten foreslår at ændre copyright-lovgivningen, så den kun begrænser kommerciel brug og ikke påvirker den frivillige udveksling af filer til ikke-kommercielle formål. Derudover planlægger partiet at reducere varigheden af ophavsretten til fem år og tillade (med nogle få undtagelser) brugen af værker til at oprette afledte værker. Det foreslås at forbyde tekniske ophavsretlige beskyttelsesforanstaltninger, hvis de begrænser distributionen af ikke-fortrolige oplysninger.
Reform af patent- og monopollovgivning. Partimedlemmer bemærker, at private monopoler skader konkurrencen på markedet, og patenter er et middel til markedsmanipulation af monopolister. Partiet planlægger gradvist at afskaffe patentsystemet, da det betragter det som et, der ikke tilskynder, men hindrer innovation. "Pirater" kræver, at monopolister gør deres aktiviteter gennemsigtige, hvilket vil stimulere udviklingen af markedet og undgå kunstige hindringer for at komme ind på markedet. Programmet foreslår, at lovgivningen begrænser muligheden for at oprette monopol og gøre borgerne lige økonomiske partnere på markedet. Partiet glæder sig over formidlingen af forskningsresultater i det offentlige rum og insisterer på at sikre universel adgang til arkivdata uden henvisning til specifik software. Det foreslås at stimulere overgangen fra offentlige institutioner til åben software. Varemærkelov skal kun beskytte forbrugere mod forfalskning og bør ikke begrænse brugen af varemærker i kunst, offentlig debat eller forbrugerkritik.
Fest symbol
Partiets navn kommer fra udtrykket "piratkopiering", der bruges af hackere til at betegne ulovlig kopiering af ophavsretligt beskyttet materiale. Den tidligere nonprofitorganisation Piratbyrån (bogstaveligt talt "Pirate Bureau") og webstedet Pirate Bay (bogstaveligt talt "Pirate Bay") har et lignende navn.
Piratpartiets officielle symbol er et sort sejl på en hvid baggrund i form af bogstavet P. Partiets oprindelige farve var sort, men efterfølgende ændrede partiet sin officielle farve til "pirat magenta". Этот цвет означает, что партия не относит себя ни к "синим" (цвет центристов и правой), ни "красных" (цвет левых), ни к "зеленым".
Политическое влияние
Во время выборов 2006 года по крайней мере три партии изменили свое отношение к законодательству относительно авторского права, что, по мнению обозревателей, повысило их популярность среди избирателей именно за счет потенциального электората Партии пиратов. Партии зеленых поддержала ряд требований Партии пиратов по реформе авторского права, а Центристская и Левая партии изменили свое отношение к файлообменных сетей: кандидаты на должность премьер-министра от обеих партий заявили, что не должно быть ограничений на файлообмен
В результате так называемых "пиратских демонстраций" 9 июня 2006 года Министр юстиции Томас Бодстрем заявил, что готов рассмотреть изменения в принятый в 2005 году закон, который запрещал загрузки защищенного авторским правом материала
3 января 2008 года семеро депутатов от правящей Умеренной партии опубликовали обращение с призывом отменить все ограничения на файлообмен
