Et ceremonielt portræt er et fænomen, der er karakteristisk for domstolskulturen. Hans vigtigste opgave er ikke kun at formidle ligheder, men også at ophøje kunden, som oftest var en højtstående special eller endda monark.
Funktioner i parade-portrætgenren
Seremonielle portrætter var udbredt ved retten. De priste kongelige personer og deres fortrolige. Som regel blev en person afbildet i fuld vækst, stående eller siddende på en hest. Baggrunden var normalt et landskab eller arkitektoniske strukturer. Kunstneren fokuserede først og fremmest på den sociale rolle som hans model. Derudover falder hendes åndelige egenskaber ofte i baggrunden. Blandt de karakteristiske træk ved det ceremonielle portræt er karakterens teaterposition, billedet af adskillige regalia og storslåede omgivelser.
Front portræt i værket af Levitsky
I Rusland falder storhedstiden for ceremonielle portrætter i anden halvdel af 1700-tallet. Den største repræsentant for genren var Dmitry G. Levitsky. Et af kunstnerens bedste værker såvel som et af de mest usædvanlige ceremonielle portrætter i al verdens kunst, var "Portræt af Prokofy Akinfievich Demidov."
En velkendt filantrop er afbildet på baggrund af søjlerne i Uddannelseshjemmet, som han var en af trustees. På samme tid er Demidov selv klædt i en badekåbe, han er afhængig af en vandkande og er omgivet af indendørs planter. Levitsky her siger, at hans helt er lige så omsorgsfuld af forældreløse børn, som han er for blide stueplanter.
Denne genre bør også omfatte en række portrætter af studerende fra Smolny Institute of noble maidens. Charmerende unge mennesker er afbildet under forestillinger på den teatrale scene og under studier i videnskab og kunst. Denne serie er blevet en ny version af det ceremonielle portræt for Rusland - det såkaldte "portræt i rollen", hvor emnet for billedet ikke er reelt, men et dramatisk teaterliv.
